KONPA fylder 130 år i juni, og det skal fejres!

KONPA bliver 130 år i juni og det skal vi fejre, så vi inviterer til netværksmøde den 7. juni i København i forlængelse af generalforsamling samt middag og show om aftenen.
Vi har inviteret Hans Engell, som vil tale om: Dansk politik lige nu – hvad sker der og hvorfor?

Få en helt aktuel status. Hvad sker der bag kulisserne på Slotsholmen nu og det næste år? Hvad foregår der internt i regeringen og oppositionen? Hvad med EU? Og hvad er de kommende års største politiske udfordringer? Flygtninge, skatten, EU-samarbejdet, bandekriminalitet?
Hans Engell leverer en højaktuel politisk analyse, hvor politikernes slørede budskaber bliver afkodet og den aktuelle politiske dagsorden forklaret og sat ind i en sammenhæng, der er til at forstå.

Vi vil derudover præsentere to nye tiltag i foreningen, nemlig en statistik, som mange har efterlyst samt indholdet af Step 2 af KONPA Academy. Step 1 af vores KONPA Academy har fået rigtig mange tilmeldinger, hvilket er utroligt positivt, så vi er i gang med at udvikle Step 2 med nyt spændende indhold.

Efter netværksmødet har vi arrangeret middag på Mazzoli i Tivoli og med show i Glassalen: Mor og far sidder i Grøften med Peter Frödin, Mia Lyhne, Anders W. Berthelsen og Kirsten Lehfeldt i et vanvittigt sommershow med komik, musik, latter… og gys!

Du er velkommen til at invitere din partner med. Pris pr. person for hele herligheden er kun kr. 375,-. Vi har kun et begrænset antal billetter, så det er først til mølle.