Masterclass 2 - De digitale infrastrukturer og nye værktøjer: ”Internet of Things”, cloud computing, big data, apps, sensorer, 5G mv.

Den anden af KONPAs fem masterclasses sætter fokus på følgende:

For dem der kun er nået til ”web 2.0” og de sociale medier, så er fremtidens web 4.0 lige om hjørnet – det handler bl.a. om det intelligente internet, hvor udsagnet: ”Cloud er den nye computer” vil binde alle og alt op på et nyt globalt ”Internet of Things”. 

Hvordan begyndte vi at kommunikere over afstande, og med hvilke midler? Vi ser på telefoniens fødsel og samspillet mellem forskellige innovative personligheder, som tidligt var med til at skabe fundamentet for den virkelighed vi i dag betragter som 100 % givet.

Digitalisering er en forudsætning for datakommunikation, høje hastigheder og alle de apps og funktioner som vores børn i dag betragter som selvfølgelige. Vi har i dag en digital dagsorden i alt hvad vi foretager os, privat, sociale medier, digital forvaltning, politiske dagsordner, offentlige projekter, kommercielle satsninger, økonomi, effektiviseringer i alle sektorer i samfundet – og i krigsførelse og kriminalitet. 

Et kig i den digitale krystalkugle. Vi satser mere og mere på videreudvikling af de digitale teknologier med visionerne om at bedre dækning, højere hastigheder og større digital automatisering vil bringe verden yderligere velstand og rigdom, højere livskvalitet og bedre livsvilkår. Alle dele af verden deltager i videreudviklingen af digitale muligheder og vi ser nye digitale generationsskifter med kortere og kortere mellemrum. Digitalisering og mobilitet er blevet målet ikke midlet. Hvor kan det føre os hen? 

 

Underviser:

Det er stifter og civilingeniør Torben Rune fra rådgivningsvirksomheden Netplan A/S, der står for en gennemgang som vil være en blanding af historiske fakta, anekdoter og en enkelt lille hjernevrider opgave undervejs, krydret med eksempler på, hvad der dengang var ”state-of-the-art” innovation og disruption.

Praktisk information:

Deltagelse er gratis.
Bindende tilmelding 8 dage før hvert modul.
No show gebyr er 500 kr.

Tilmelding

Arrangement: Masterclass 2 - De digitale infrastrukturer og nye værktøjer: ”Internet of Things”, cloud computing, big data, apps, sensorer, 5G mv.
Arrangementsdato: 28-09-2018
Fornavn:
Efternavn:
E-mail adresse: