Branchestatistik

Vi har længe talt om det, og nu begynder vi så småt at rykke på det. Branchestatistik har været fast inventar hos vores svenske kollegaer i en længere årrække, og vi vil prøve at gå i samme retning.

KONPAs næstformand Tommy Petersen fra Durable Danmark fortalte til KONPAs generalforsamling, hvordan KONPA har en ambition om at igangsætte indhentning af branchestatistik i tredje kvartal i år. Dansk Erhverv vil servicerer os med analyser af vores tal, så vi alle kan blive klogere på tendenserne i branchen og være forkant med, hvad kunderne efterspørger.

Branchestatistikken er en omsætningsstatistik, som der skal indberettes til kvartalsvis. For at statistikken bliver så retvisende som muligt, skal det være de samme, der indberetter fra gang til gang.

De deltagende virksomheder modtager to rapporter – en samlet udgivelse med udviklingen i procent samt indekstal, og så modtager de også hver især et excelark med egne tal, hvor de blandt andet kan se deres markedsandele.

Produktkategorierne er følgende:
 1: Arkivering og organisation
 2: Kontortilbehør                     
 3: Skriveredskaber                   
 4: Papir           
 5: Catering     
 6: Hygiejne    
 7: Sikkerhed  
 8: Blæk og toner                        
 9: Teknik og datatilbehør      
 10: Emballage
 11: Indretning og kontormøbler                       
 12. Skolemateriale

 Mere information følger på den anden side af sommerferien