Præsentation af KONPA Academy

Præsentation af KONPA Academy

I KONPA stræber vi hele tiden efter at være på forkant med de nyeste tendenser inden for kontorforsyningsbranchen. For at vores medlemsvirksomheder kan forblive helt i front i et omskifteligt marked, er det nødvendigt, at medarbejdere både inspireres og udfordres fagligt. Det er grundlæggende, at vi hele tiden hurtigt og fleksibelt kan opkvalificere medarbejdere - både fordi virksomhedernes behov ændrer sig, men også så alle medarbejdere, uanset deres uddannelsesbaggrund, kan udnytte deres potentiale til fulde.
Derfor har vi i KONPA oprettet KONPA Academy, hvor vi i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole tilbyder både kortere og længerevarende kurser, som kan bidrage til at øge jeres kompetencer inden for en lang række relevante områder i branchen såsom salg og marketing og mere elementære områder som præsentationsteknikker og Excel.
Se hele udbuddet af kurser i vores efteruddannelseskatalog.


Det bedste ved branchens efteruddannelsesprogram er, at det er GRATIS! Alle medarbejdere i KONPAs medlemsvirksomheder har nemlig mulighed for via KONPAs legat at få refunderet virksomhedens udgifter til deltagelsen.
Vi har gjort det så enkelt som muligt at tilmelde sig kurser og samtidig ansøge om legat til dækning af deltagergebyr. Det kræver blot, at du udfylder tilmeldingsblanketten. Legatet vil blive bevilliget to gange om året, så det kan være, at virksomheden skal lægge pengene ud et par måneder.


Du kan finde al information om KONPA Academy, beskrivelse af kurser samt tilmeldingsblanket på KONPAs hjemmeside.