Endelig program for Master Classes

Endelig program for Master Classes 

KONPA Academy kan nu i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) præsentere vores Master Classes, som vi afholder i efteråret 2018.

Man har mulighed for at tilmelde sig Master Classes enkeltvist eller samlet. Hvis man ønsker at deltage i alle Master Classes, så skriv til info@konpa.dk, og ellers kan man tilmelde sig de enkelte på KONPAs hjemmeside

De fem Master Classes fokuserer på hvordan digitaliseringen skal perspektiveres i forhold til menneskets livsvilkår i et kommende ”Smart Society”. Digitaliseringen er både en teknologi og et begreb – ligesom det også er en måde at tænke om verden på. Er vi i den 4. industrirevolution – og/eller bør vi allerede nu tale om mulige konsekvenser ved fremkomsten af et helt nyt paradigmisk skift, hvor det kommer til at handle om anvendelsen af endnu nyere teknologier, som f.eks. brugen af nano- og bioteknologier, genetiske modificeringer og mulighederne for fremkomsten af en reel kunstig. Den globale digitale infrastrukturudvikling medfører utvivlsomt autonome ekspertsystemers opståen – og heraf profilering af individets fremtidshandlinger, kontrol og adfærdsovervågning i mega-byernes aktuelle udviklinger med stigende befolkningstilvækster mv.. 
Vil nye deleøkonomier, cirkulære og grønne økonomier erstatte det nuværende kapitalistiske regime – og vil den globale økonomiske samhandel overleve digitaliseringen?

Carsten Corneliussen (strategix.dk) er analytiker og forfatter, der giver oplægget til den ”digitale røde tråd”, som er det gennemgående tema, der foldes yderligere ud i de følgende moduler. Han har arbejdet både nationalt og internationalt med udviklingen af medier, mennesker og teknologi siden starten af digitaliseringen i 1970’erne. Carsten Corneliussen er tillige tovholder på alle moduler.


Master Class 1 - Torsdag, den 30. august 2018 Det digitale mindset: ”The Big Picture”, udviklingstrends, disruption i brancherne, økonomien og de politiske vilkår.


Master Class 2 -  Fredag, den 28. september 2018  De digitale infrastrukturer og nye værktøjer: ”Internet of Things”, cloud computing, big data, apps, sensorer, 5G mv..


Master Class 3 -  Torsdag, den 11. oktober 2018 Fremtidens medarbejdere er medskabere – om kreativitet, designtænkning og værdiskabelse i livet, i business og i verden.


Master Class 4  - Torsdag, den 8. november 2018 Robotterne og kunstig intelligens er på vej:  Hvad kan de lige nu – hvad med fremtiden, og hvornår sker det?


Master Class 5 - Torsdag, den 11. december 2018 "Smart”-æraen er begyndt: Hvordan håndterer vi de næste ”smart”-teknologier i et intelligent, globalt forbundet netværk?