Få overblik over de nye regler for produktsikkerhed (GPSR)

Vil du have overblik over, hvordan du skal navigere i GPSR? Så skal du deltage ved KONPAs webinar den 24. marts 2025 kl. 13-14. 

Formålet med den nye GPSR-forordning (den generelle produktsikkerhedsforordning) er at styrke sikkerheden for produkter, der sælges både i fysiske butikker og online, styrke markedsovervågningen mod ulovlige produkter og forbedre forbrugerrettighederne for dem, der måtte have købt et usikkert produkt.
 
De nye regler indeholder bl.a.:

  • Flere krav til fysisk mærkning af produkter
  • Klarere forpligtelser for fabrikanter, importører og distributører (samt ansvarlig person i EU)
  • Nye krav til onlinemarkedspladser
  • Flere oplysningskrav ved fjernsalg
  • Farlige produkter skal indrapporteres via Safety Business Gateway
  • Fabrikanter skal informere myndigheder om ulykker
  • Fabrikanter og importører skal registrere klager
  • Forbrugere skal kompenseres ved tilbagekaldelser

Marianne Eltong Gade, jurist i Dansk Erhverv, vil gennemgå de nye regler, deres praktiske betydning og hvad virksomheder skal være særligt opmærksomme på.

 

Tilmeld dig til webinaret:

OBS: Du får tilsendt et Teams-link til webinaret på mail fredag den 21. marts om eftermiddagen.