KONPA Academy


Husk at tilmelde dig KONPAs nyhedsbrev, hvor du bliver opdateret om nye kurser!

I KONPA har vi oprettet KONPA Academy, hvor vi i samarbejde med Kursusfabrikken, Smart Academy, Blachman og Improveme tilbyder både kortere og længerevarende kurser samt kompetencegivende akademifag, som giver ECTS-point. Alt dette skal bidrage til at øge jeres kompetencerne indenfor en lang række relevante områder i branchen såsom salg og marketing og mere elementære områder som præsentationsteknikker og Excel.

Det bedste ved branchens efteruddannelsesprogram er, at det er GRATIS! Alle medarbejdere i KONPAs medlemsvirksomheder har nemlig mulighed for at få refunderet virksomhedens udgifter til deltagelsen via KONPAs legat.

Det er vigtigt, når man tilmelder sig kurset på nedenstående links, at man noterer sig i kommentarfeltet, at man ønsker at søge KONPAs legat. Regningen for kurset bliver sendt til virksomheden, og vi uddeler legat i januar og juni og tilbagefører udgifterne ved kurset.

Kurserne vil blive afholdt i forskellige byer rundt i landet, og du kan finde al information om kurserne samt tilmelding i det medfølgende efteruddannelseskatalog. I KONPA stræber vi hele tiden efter at være på forkant med de nyeste tendenser indenfor kontorforsyningsbranchen. For at vores medlemsvirksomheder kan forblive helt i front i et omskifteligt marked, er det nødvendigt, at medarbejdere både inspireres og udfordres fagligt. Det er grundlæggende, at vi hele tiden hurtigt og fleksibelt kan opkvalificere medarbejdere - både fordi virksomhedernes behov ændrer sig, men også så alle medarbejdere, uanset deres uddannelsesbaggrund, kan udnytte deres potentiale til fulde.

Vi har gjort det så enkelt som muligt at tilmelde sig kurser og samtidig ansøge om legat til dækning af deltagergebyr. Det kræver blot, at du udfylder tilmeldingsblanketten. Legatet vil blive bevilliget 2 gange om året, så det kan være, at virksomheden skal lægge pengene ud et par måneder.