Til Temadag 2022 blev der blandt deltagerne stemt om, hvem af de tre nominerede (Durable, Lyreco og Kontor Syd), der skulle modtage dette års KONPA PRIS. Stemmerne faldt på Jan Sørensen og Kontor Syd, som blandt andet vinder for deres mod og vilje, der er til stor inspiration for andre medlemsvirksomheder i KONPA.
Kontor Syd blev indstillet med følgende udtalelse:
Kontor Syd med Jan Sørensen ved roret nomineres til KONPA Prisen 2022, da de i den forgangne tid har været yderst aktive i konsolidering af branchen med flere forskellige opkøb af andre virksomheder. Derudover udviser Kontor Syd konstant et mod og vilje til at opsøge og afprøve nye markeder og produkter, som er til stor inspiration for andre medlemsvirksomheder i KONPA. Afslutningsvis lever virksomheden og medarbejderne i høj grad op til deres udtrykte værdier som arbejdsglæde, kundefokus, handlekraft, ansvarlighed og kreativitet.
Vi ønsker Jan Sørensen og Kontor Syd stort tillykke med den velfortjente pris!
16
jun 2022